Dup kyllingen tør med et stykke køkkenrulle. Krydr den indvendigt med salt og udvendigt med salt og friskkværnet peber. Du kan også give den lidt kyllingekrydderi.
Kom en dusk persille ind i kyllingen.
Kom smør i en stor stegegryde og brun kyllingen grundigt på alle fire sider. Vend til sidst kyllingen med brystet nedad.
Tilsæt løg sammen med vand, sorte peberkorn og en bouillonterning.
Lad det koge op, skru ned på middel varme, læg låg på og lad kyllingen simre i ca. 55-60 minutter. Vend kyllingen én gang undervejs.
Mål kernetemperaturen i den tykke del mellem lår og bryst. Den skal være 75 grader.
Tag den grydestegte kylling op og lad den hvile i 15 minutter inden udskæring.
Brun sovs
Opbag smør sammen med hvedemel og pisk derefter ca. 4 dl sigtet sky i.
Kom gastrik, ribsgele og fløde i og smag til med salt og friskkværnet peber.
Lad gerne sovsen simre i fem minutter.
Server den grydestegte kylling med kogte kartofler, ærter, brun sovs og friskhakket persille.